Erindringer: Miracle

Da vi startede Miracle, begyndte vi planlægningen midt i år 2000. Jeg talte med nogle af mine tidligere medarbejdere fra Premium Services – Peter Kram, Torben Holm og så videre – om de ville med over i Miracle, og det ville de gerne. Vi endte med at bruge min garage på Kratvej 2 som hovedkvarter, hvor jeg fik 5.000 kr. i leje om måneden. Og det var jo også med til at sætte rammen for en virksomhed, der startede i en garage – ligesom historierne fra Silicon Valley.

Vi startede som syv personer, og så kom Annette med over en måned eller to senere, så vi var otte. Det betød, at vi stod med en temmelig stor økonomisk belastning, netop som der kom en krise i IT-verdenen, nogenlunde samtidig med, at vi startede. Men det gik. Vi havde overskud fra første måned, og det havde vi faktisk i alle årene. Der var enkelte måneder med underskud, men samlet set havde vi overskud frem til 2013.

I begyndelsen var jeg teknisk direktør, og Lasse var administrerende direktør, så vi kunne fremstå lidt seriøse, for jeg var jo kendt som lidt af en spasmager – en, der fandt på skøre ting og provokerede lidt i pressen. Men efter nogle år blev vi enige om, at vi begge skulle være administrerende direktører, fordi jeg var meget i pressen og var god til at skaffe omtale og gratis markedsføring. Og det gik vældig godt.

Vi lavede ikke kun almindelig databasesupport på Oracle-databaserne, som var vores udgangspunkt. I årenes løb fik vi også etableret udviklingsorganisationer, vi opkøbte forskellige virksomheder, og vi stiftede Miracle-afdelinger i andre lande – for eksempel Finland, Island og Australien. Vi lavede en uddannelsesafdeling, og vi etablerede en supportafdeling, som blev en stor succes og gav rigtig godt overskud.

I forbindelse med et stort projekt hos Mærsk Olie & Gas i Esbjerg oprettede vi også vores egen freelance-virksomhed, som vi kaldte Miracle Body Shop – B-U-D-D-Y, Body, altså "kammerat". Den hedder i dag ePico. Det blev også en kolossal succes. Med alle freelancerne og så videre voksede vi til noget, der lignede 500 mennesker og 500 millioner kroner i årlig omsætning.

Da jeg i 2013 fyldte 54 år, holdt jeg en stor fest. Vi rejste et stort telt på parkeringspladsen i Raklev – et telt, vi havde brugt dagene før til en konference. Det var en helt fantastisk fest, og jeg var helt på toppen. En professor fra Harvard havde fået overtalt den danske forfatter Katrine Krebs til at skrive en bog om min ledelsesstil, og det var hun godt i gang med – med små 400 siders noter og jeg ved ikke hvad.

Oliver Wiers, der var databaseadministrator hos CSC, men også forsanger i et heavy rockband, havde lavet en sang, som hed "Miracle Master". Han endte også med at kalde sit band Miracle Master, og deres første plade hed det samme. Det var en hyldest til mig, som han fremførte til fødselsdagen, hvor jeg i øvrigt også havde livebandet Kainstein til at spille op, og hvor 150-160 glade mennesker dansede hele natten. Jeg var virkelig på toppen.

Og så går der ikke ret lang tid – måske den 13. juni eller deromkring, 2013 – hvor Lasse og bestyrelsesformanden Jan Skelbæk kommer ud til Kratvej og ganske simpelt fyrer mig med øjeblikkelig virkning. Det var et kæmpe chok for mig. Det tog mig fire og et halvt år, før jeg var nogenlunde ovenpå igen. Det var meget traumatisk.

Så der sluttede mit eventyr. Og jeg ved, fordi jeg kort efter blev ringet op af både Version2 og Computerworld, som uafhængigt af hinanden fortalte mig, at jeg på det tidspunkt var den mest kendte IT-profil i Danmark. Det sagde begge chefredaktørerne uafhængigt af hinanden. Så man må sige, at det var et fald fra tinderne, der ville noget.

Men alt i alt var Miracle de 12-13 år et fantastisk eventyr. Jeg møder hele tiden mennesker, der refererer tilbage til den tid og til ting og sager, vi lavede sammen – ting, jeg hjalp dem med, og hvad det nu ellers kan være. Jeg kan mærke, også den dag i dag, at folk godt ved, hvem jeg er.