Erindringer: Oracle

Oracle Danmark var også en god arbejdsplads for mig. Jeg var der i 10 år og oplevede en hel masse. Jeg startede som almindelig supporter for kunder, der kørte på VMS – det vil sige, at jeg skulle supportere alle produkterne, der kørte på en VMS-maskine, sammen med Margrethe Voresø.

Nogle år senere, måske i 1994, blev jeg teamleder – gruppeleder for databasesupport – da man omorganiserede supporten i tre dele: databasesupport, tools-support og desktop-support. Jeg blev chef for databasegruppen, som kom til at bestå af en række folk, hvoraf mange fulgte mig videre senere. Peter Gram, Michael Møller – som tidligere havde været min chef i Universe – og flere andre. Jeg tror, vi endte med at være omkring 10 personer i databasesupport.

I 1997 spørger jeg så min chef, Jannik Ohl – der virkelig var en fremragende leder – om han ikke havde noget sjovere, jeg kunne kaste mig over. Han nævnte, at der var blevet skrevet ud fra hovedkontoret, at alle lande skulle etablere en afdeling for Premium Services. Den skulle ligge i supportorganisationen, men bestå af folk, der tog ud til kunderne og lavede korte konsulentopgaver – i modsætning til den store konsulentorganisation i Oracle, som ikke var interesseret i småopgaver, fordi de ikke tjente penge på dem.

Jeg gik i gang med at starte Premium Services. Det begyndte med tre-fire-fem mand, som forventet, men via en lille frækhed og med støtte fra direktøren Peter Perregaard – som heldigvis var helt med på ideen – fik jeg lov til at vækste organisationen voldsomt, selvom Janniks afløser, Allan Marker, var lidt imod. Så efter det første år var vi vokset fra nul til 32 mennesker, og vi fyldte nærmest hele det lille lokale, vi havde fået stillet til rådighed. Væksten blev langsommere derefter, men Premium Services blev en virkelig succeshistorie.

Der er stadig folk, der den dag i dag siger til mig, at de ikke forstår, hvorfor Oracle Danmark lukkede Premium Services tre år senere. Men det var en global beslutning – det var jo, hvad det var. Vi klarede os virkelig godt, vi var meget populære, og jeg fik opbygget et stort netværk og fik en masse ledelseserfaring.

I 2000 kom der så besked om, at Premium Services skulle nedlægges. Det var rigtig hårdt, for jeg skulle aflevere en masse dygtige folk til andre afdelinger og hjælpe dem videre til nye job. Jeg kan huske, at jeg fik lavet t-shirts til dem med en tegning af en kniv i ryggen, og teksten: “Et liv i skyggen – en kniv i ryggen.” Det var selvfølgelig ment som galgenhumor.

Vi var også pionerer på det teknologiske: Vi havde ikke fastnettelefoner, kun mobiltelefoner. Vi havde laptops og firmabiler – det var helt usædvanligt dengang. Det var en bragende succes og gav overskud i alle tre år. Men organisationen ville ikke have det mere, så det blev lukket.

Herefter fik jeg et venligt jobtilbud fra Peter Perregaard om at blive leder af pre-sales i salgsafdelingen. Men det trivedes jeg ikke med. Det var et andet mindset end det, jeg havde opbygget gennem arbejdet med alle de fantastiske folk i Premium Services.

Og så var det, at Lasse ringede en dag, mens jeg stod og hjalp Ninongs anden mand, Pete, med at bygge et brændeskur. Lasse sagde, at han var træt af sit arbejde hos en virksomhed, der lavede bremser til vindmøller, og spurgte, om vi ikke skulle starte en IT-virksomhed sammen.

Det var så det, der blev til Miracle.