Alle Direktørerne i Oracle Danmark

 Jeg arbejdede i Oracle Danmark fra 1990 til 2000. De direktører, som jeg oplevede, var følgende: 

Først og fremmest var der Jørgen Balle, der havde stiftet Oracle Danmark og derfor også var den første direktør herhjemme. Han var en rar mand, sådan lidt rund i det, og jeg tror at det har været i 1991, at salgsdirektøren Benny Guld lavede et slags kup og blev direktør, og Jørgen Balle måtte forlade Oracle Danmark. Der har sikkert været en økonomisk krise og noget andet. På det tidspunkt kan jeg huske at Oracle-aktien var nede i kurs 4,77, fordi man havde opdaget, at hovedkvarteret havde lavet nogle ulovlige regnskabsting der gik ud på at man havde forudindregnet indtægter, og det må man jo ikke. 

Nå, men Benny Guld var ikke en jovial, rund, ældre herre som Jørgen Balle. Han var derimod en ung, spændstig, aggressiv sælgertype. Han var flink nok, han var intelligent nok, men han var en helt anden type end Balle. 

Da Benny så på et tidspunkt ikke gider mere - det har muligvis været i 1995 eller deromkring - så gik han i kompagniskab med sin foretrukne headhunter, som også havde uddannet ham i en tidligere erhvervskarriere hos IBM. Denne headhunter hed Christian, så nu ville Benny Guld og Christian være sammen i dette headhunterfirma og tjene masser af penge. 

Absurd nok fik de deres første opgave hos Oracle Danmark, nemlig med at finde Benny Gulds afløser! Det valgte de så Torben som havde bulp-stævn, som sagde dengang, det vil sige, at han havde topmave  og var en helt anden kropsbygning end den tynde, spændstige hurtigløber Benny Guld. På det allerførste stormøde, som vi ansatte i Oracle Danmark havde med Torben, viste han os sine store hænder, fortalte at han var fritidslandmand, og sagde de berømte ord “disse hænder er vant til at sprede møg”. Derfor blev han aldrig kendt som andet end Bondemanden. 

Han var ikke særlig dygtig, og det gik rigtig skidt for Oracle Danmark i de kommende år. Blandt andet havde vi en mindre skandale på Torbens vagt, hvor marketingsdirektøren Leif brugte hele budgettet på at leje en Ferrari i en weekend til en sælger, der havde vundet en intern konkurrence. Leif tog kort efter til USA efter at han havde givet et interview til Berlingske Tidende, hvor han fortalte, at Danmark nok også var lidt for lille til ham og hans ambitioner. 

Så skulle der findes en afløser til den lidt runde Torben, og Benny Guld fortalte mig dengang, at nu havde han og Christian fået lov til igen at ansætte en type ligesom ham selv, det vil sige en ung, spændstig, tynd fyr. Det  blev så Peter Perregaard, også kaldet printer-Peter i IBM, hvor han kom fra, og han var så sandelig en helt anden type end Torben. Han var også virkelig dygtig, en lille smule brutal, og han var så heldig at han blev direktør i en fantastisk opgangstid. Han drønede for eksempel en dag over til Oracles jyske hovedkvarter i Vejle og sagde til de relativt få medarbejdere, at de skulle da i hvert fald blive 200 mand. Så drønede han tilbage til Ballerup og fortalte at vi skulle da i hvert fald være 400 mand eller mange flere. 

Vi blev også mange og det gik også rigtig godt og Peter Perregaard var en dygtig direktør.

På et tidspunkt laver han så en aftale med Stig Jørgensen, som havde ledet et konkurrerende firma, som Peter Perregaard og jeg tilsammen havde nedlagt ved at ansætte henholdsvis deres vigtigste sælgere og deres vigtigste teknikere. Stig Jørgensen og Peter Perregaard havde indgået den aftale, at Peter Bjerregaard på et tidspunkt ville søge videre i systemet og prøve at blive europæisk chef for Oracle, og så kunne Stig Jørgensen blive dansk chef. 

På et tidspunkt blev det blev det nødvendigt at gøre noget, fordi Stig var blevet utålmodig og Peter Perregaard valgte derfor at tage et job som europæisk koordinator for et eller andet produkt - et job som ikke var særlig vigtigt, men han holdt sin aftale med Stig Jørgensen. 

Så snart Stig Jørgensen var blevet direktør kontaktede han Oracles hovedkvarter i Californien og spurgte deres interne audit, hvad de ville sige til at nogle medarbejdere i Oracle Danmark havde gjort noget ulovligt med nogle marketingsbidrag, ja faktisk noget der nærmest kunne betegnes som bestikkelse overfor den islandske stat i forbindelse med salg af noget software dertil? 

Det er klart at Internal Audit i Oracles hovedkvarterer satte sig på en flyver og landede i Københavns lufthavn inden for et døgn, og så kom salgsdirektør Jan Skelbæk og den tidligere administrerende direktør Peter Perregaard i forhør og blev begge fyret med øjeblikkelig  virkning, uden løn, og bortvist. De måtte lægge deres bilnøgler til deres firmabiler, og selvfølgelig også deres laptop og mobiltelefon, på bordet foran IA- folkene, og så stod de ellers ude på den øde parkeringsplads i Ballerup klokken 22 om aftenen og kunne tænke over tingene. 

Det endte med, at Jan Skelbæk indgik et forlig med Oracle, mens Peter Perregaard gik i retten og tabte. Og Stig Jørgensen kunne fortsætte som direktør. Efter ham kom der en ung spændstig fyr igen (jeg glemte at fortælle, at Stig Jørgensen var den lidt mere runde type) og han hed Thomas Honoré. Han var en rigtig sælgertype, tynd, skaldet og med alle de sædvanlige tegn på en dynamisk aggressiv sælger, som man skulle have i de år omkring 2000. Og særdeles dygtig, i øvrigt. 

Derefter har man kun haft nogle ret ligegyldige, og ikke særlig signifikante, direktører i Oracle Danmark. Og nu om dage er det nærmest bare et salgskontor. Men der har ved Gud være mange farverige direktører i tidens løb i Oracle Danmark!