Oracle Danmark: Det lille seks-måneders intermezzo med van den Lederhosen fra Belgien


En lille, sjov tillægshistorie til hele min lange historie om de forskellige direktører i Oracle Danmark: Da Bondemanden blev fyret, og vi ventede på hans efterfølger, havde vi i et halvt års tid en belgisk stedfortræder. Han hed et eller andet med “van den” og så noget jeg ikke kan huske, men jeg døbte ham ret hurtigt van den Lederhosen, og det syntes folk egentlig passede meget godt. 


Han kom drønende op til Danmark fra Belgien i sin meget store BMW, og han var skide sur fra start til slut. Han medbragte verdens største regneark, eller måske snarere alle regnearks moder. I det regneark havde han samlet nøgletal i lange baner for alle lande i Europa,  Mellemøsten og Afrika, der havde et Oracle-kontor. Det var alle mulige oplysninger om omsætning og omsætning per medarbejder og alt m uligt andet. 


Udfra dette giga gigantregneark forsøgte han hele tiden at regne ud, hvad man skulle gøre, og finde den magiske formel for lykke og fremgang, hvilket naturligvis aldrig nogensinde lykkedes for ham. Han skældte ofte ud, og det kan man måske godt forstå, for Oraclei Danmark havde jo f.eks. brugt hele sit marketingsbudget, som jeg fortalte i en tidligere historie, og var i det hele taget i en skidt forfatning.  


Han blev aldrig populær, men han havde et par observationer, som jeg trods alt syntes var ret sjove. Den ene af dem var, at man jo kun behøver en bærbar computer og en mobiltelefon nu om dage, og ikke en stor, stationær pc under skrivebordet og en fastnettelefon på samme skrivebord. Da jeg i 1997 fik lov til at starte en helt ny afdeling i Oracle under Oracle Support, der blev kaldt premium services, udnyttede jeg dette til at være den første afdeling i Danmark, hvor folkene kun havde mobiltelefoner og en laptop. Det fungerede rigtig godt.  


Nå, men stemningen var lidt trist mens van den Lederhosen var i landet, og jeg tror det var i et halvt års tid. For at lette lidt på stemningen sendte jeg en dag for sjov en, selvfølgelig slet ikke officiel, ansøgning til ledelsen om at blive den nye direktør efter Benny. Jeg lovede at alle ville blive forfremmet og få lønforhøjelser og få fuld løn selvom de ikke nåede deres salgsmål og alt mulig andet. Jeg lovede også, at vi ville stoppe alle udadvendte aktiviteter, og det regnede jeg med at vi havde penge til at kunne køre videre med i cirka et halvt til et helt års tid. I den tid ville jeg sørge for, at der var mørk rom i colaautomaten i køkkenet og lys rom i colalight-hanen. Jeg lovede også alt muligt andet, og jeg fik mange begejstrede tilbagemeldinger. Benny skrev blandt andet til mig, at det var den slags ting der gjorde at han ville savne Oracle Danmark. Nå, men også tiden med van den Lederhosen fik en ende – ingen kan stoppe tiden, heldigvis. Og så fik vi Bondemanden...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Erindringer: Padborg, Rødovre, Albertslund og andre bo-steder

Jeg blev født den 4. maj 1961 i Padborg i Sønderjylland. Min far var officer og var udstationeret der. Vi boede i en lille rød tjenestebolig uden for lejren. Jeg har ikke så mange erindringer fra den tid, for vi flyttede nogle få dage før, jeg fyldte tre år. Det vil sige, at vi i 1964 flyttede til en anden tjenestebolig, nemlig på Korsdalsvej 84 i Rødovre – lige over for det daværende hovedkvarter for Irma-supermarkedskæden. Der boede vi, indtil jeg skulle starte i skole, og det har så været i 1968. Da flyttede vi til det nordøstlige Albertslund – til Kvædehaven 37 – hvor jeg så voksede op. Der boede jeg også, mens jeg gik i gymnasiet og efterfølgende, mens jeg aftjente min værnepligt i Livgarden. Efter Livgarden, hvor jeg var fra 1981 til 1982, rejste jeg til USA – til Louisiana State University – fordi min gudmor og hendes familie i Texas tilbød at betale for et års ophold for mig der. Jeg kom tilbage i 1983, efter at have læst computer science som hovedfag. Men jeg havde ikke go...
Læs mere

Erindringer: Miracle

Da vi startede Miracle, begyndte vi planlægningen midt i år 2000. Jeg talte med nogle af mine tidligere medarbejdere fra Premium Services – Peter Kram, Torben Holm og så videre – om de ville med over i Miracle, og det ville de gerne. Vi endte med at bruge min garage på Kratvej 2 som hovedkvarter, hvor jeg fik 5.000 kr. i leje om måneden. Og det var jo også med til at sætte rammen for en virksomhed, der startede i en garage – ligesom historierne fra Silicon Valley. Vi startede som syv personer, og så kom Annette med over en måned eller to senere, så vi var otte. Det betød, at vi stod med en temmelig stor økonomisk belastning, netop som der kom en krise i IT-verdenen, nogenlunde samtidig med, at vi startede. Men det gik. Vi havde overskud fra første måned, og det havde vi faktisk i alle årene. Der var enkelte måneder med underskud, men samlet set havde vi overskud frem til 2013. I begyndelsen var jeg teknisk direktør, og Lasse var administrerende direktør, så vi kunne fremstå lidt ser...
Læs mere

Da jeg åbnede en bar på et hotel i Paris.

 Og da jeg pludselig skulle passe en bar i Skelbækgade, fordi ejeren skar sig på et vinglas. "Der kommer aldrig nogen på denne tid", som han sagde til mig, hvorefter 20 mand fra Mærsk pludselig væltede ind... Jeg kunne så kun finde ud af at servere øl og modtage pengene på min egen MobilePay, men det gik nu også fint, indtil ejeres kvindelige partner nåede frem :). Eller da jeg hoppede om bag baren på Smukfest sammen med den tekniske direktør. Først fandt vi ud af, hvorfor der INGEN betjening var - det var fordi alt personale var gået om bagved for at hilse på en rap-stjerne og bruge en masse tid på ham og skide på kunderne. Nå, men så kunne Pindhunden og jeg da servere øl og andet til folket - indtil nogle vrede folk kom og smed os ud :).
Læs mere