Da vi startede Miracle, begyndte vi planlægningen midt i år 2000. Jeg talte med nogle af mine tidligere medarbejdere fra Premium Services – Peter Kram, Torben Holm og så videre – om de ville med over i Miracle, og det ville de gerne. Vi endte med at bruge min garage på Kratvej 2 som hovedkvarter, hvor jeg fik 5.000 kr. i leje om måneden. Og det var jo også med til at sætte rammen for en virksomhed, der startede i en garage – ligesom historierne fra Silicon Valley. Vi startede som syv personer, og så kom Annette med over en måned eller to senere, så vi var otte. Det betød, at vi stod med en temmelig stor økonomisk belastning, netop som der kom en krise i IT-verdenen, nogenlunde samtidig med, at vi startede. Men det gik. Vi havde overskud fra første måned, og det havde vi faktisk i alle årene. Der var enkelte måneder med underskud, men samlet set havde vi overskud frem til 2013. I begyndelsen var jeg teknisk direktør, og Lasse var administrerende direktør, så vi kunne fremstå lidt ser...
Kommentarer
Send en kommentar