Erindringer: Hobbyer, fritid og sport

Jeg havde nogle hobbyer som dreng. Jeg samlede på et tidspunkt på tændstikæsker. Da jeg havde samlet virkelig mange tændstikæsker, klippede jeg forsiderne af dem og satte dem i nogle albums og lignende. Det brugte jeg en del år på.

Jeg samlede også lidt på mønter, fordi det gjorde man jo dengang – jeg prøvede at finde alle mulige mønter fra forskellige tider og forskellige lande. Og så samlede jeg også ret meget på frimærker. Takke være en slægtning på min mors side, der arbejdede på et lille posthus, havde jeg mulighed for at få nogle såkaldte førstedagskuverter og nogle firblokke – det vil sige blokke med fire frimærker på.

Jeg kan ikke lige erindre, at jeg ellers har haft sådan nogle hobbyer på den måde, men jeg begyndte på et tidspunkt at interessere mig for fritidsudstyr og dermed også lidt militærudstyr. Jeg fik anskaffet forskellige ting i militære genbrugsbutikker og lignende. Jeg begyndte også at gå ud i Vestskoven iført min camouflagejakke – den var vist nok af italiensk oprindelse. Jeg fik også fat på et gammelt regnslag, så jeg kunne lave en slags bivuak og sådan noget.

Men jeg havde i hvert fald én ting, som jeg gik meget op i, og det var motion. Jeg fandt ud af, at man kunne få et morgenbadekort. Det har nok været i 4. klasse eller deromkring. Jeg tror, jeg lærte at svømme i sommerferien mellem 3. og 4. klasse nede på Sydskolen i Albertslund. Det var et sommerferietilbud, man havde til børn. Og så fandt jeg ud af, at man kunne købe et morgenbadekort til Glostrup Friluftsbad, som jo var åbent i den varmere del af året.

Det var et friluftsbad – stort, med 50 meters længde og 25 meters bredde. 5 og 7 meter, og 10 meter vipper og alt muligt. Men for omtrent 10 kroner kunne man få et morgenbadekort til hele sæsonen. Det gjorde jeg i en del år. Så tog jeg derned og mødtes klokken seks om morgenen med alle de gamle mennesker – for det var jo dem, der gik til morgenbadning. Og så svømmede jeg. Jeg havde trænet mig op til det, så jeg svømmede en kilometer. Bagefter tog jeg hjem, greb min skoletaske og tog i skole.

En typisk morgen ville jeg stå op, måske klokken halv seks – eller hvornår jeg nu stod op, jeg har i hvert fald stået op temmelig tidligt – og så lavede jeg enten havregrød eller øllebrød til mig selv og spiste det. Cyklede ned og svømmede en kilometer, cyklede hjem, greb skoletasken og tog i skole.

Så begyndte jeg også så småt at løbe. Men jeg var på sin vis hæmmet af to ting: Den ene var, at jeg aldrig rigtig gad at løbe, og den anden var, at jeg efterhånden havde en hel del astma. Men på en eller anden måde fandt jeg ud af både at gøre det lidt mindre kedeligt at løbe og at gøre noget positivt for min astma ved at tælle og styre det antal skridt, jeg tog på en indånding – og det antal skridt på en udånding. Jeg brugte for eksempel fire skridt på en udånding.

Efterhånden som jeg trænede mig op, kunne jeg løbe flere og flere skridt på en indånding og en udånding. Jeg nåede op på noget, der lignede 12 løbeskridt på én indånding og én udånding, hvilket egentlig var ret meget. Og når jeg så blev forpustet eller træt, sænkede jeg antallet af skridt per ind- og udånding. Til allersidst, når jeg satte spurten ind, så var det noget i retning af bare ét skridt per åndedrag.

Da jeg mange år senere forklarede det på sessionen, sagde lægen – som ellers så det som et problem, at jeg havde astma, hvis jeg ville ind i militæret – at det var noget af det fornuftigste, han nogensinde havde hørt om astmahåndtering. Og jeg tror også, det virkelig hjalp.

Så jeg løb typisk en tur ude i Vestskoven, når jeg kom hjem fra skole. Den var ofte omkring syv kilometer, fik jeg målt den til. En enkelt gang eller to har jeg måske løbet 13-14 kilometer. Jeg kan i hvert fald huske en lang tur hele vejen ud til Ballerup og tilbage igen i en weekend.

Jeg var i god form, og jeg spillede også – da jeg blev lidt ældre – badminton i et par år. Jeg var sådan rimelig god til det. Andre sportsgrene er det ikke rigtig blevet til.

---

Sig til, hvis du vil have denne tekst i et bestemt format (f.eks. Word eller PDF), eller hvis du ønsker næste afsnit transskriberet.