Erindringer: Svindleren Harro fra Sverige og Control Risks Group

Mange år senere, i forlængelse af min historie om bagmanden og Control Risk Group, blev Lasse og jeg svindlet af en fyr af hollandsk oprindelse, der nu boede i Sverige og talte svensk og lignende. Vi blev introduceret til ham af en af mine venner. Vi endte med at tro på ham, og vi fik startet Mirakel Sverige op.

Han viste sig at være en komplet svindler, der stak af, efter at vi havde givet ham tillid – og også firmabilen og alt muligt andet. Det endte med, at Lasse og jeg måtte tage over til en eller anden føderation i Malmø og fortælle dem, hvad der var sket og lignende. Væk var han.

Jeg kontakter så Control Risk Group, eller rettere: Jeg kontakter Søren, der var chef for antiterrorkorpset AKS på det tidspunkt. Jeg spørger ham, om han har nogle kontakter til Control Risk Group, og det har han – til chefen, som hedder Adam. Jeg får hans nummer af Søren.

Jeg ringer til Adam og siger, at jeg har fået nummeret af Søren – så det var okay, at jeg blev accepteret. Og jeg bliver accepteret. Jeg fortæller, at jeg gerne vil have ham til at finde den her fyr, der hedder Harro – H-A-R-R-O.

Adam spørger så mig: "Hvad vil du gøre ved ham, når vi finder ham?" Det kom lidt bag på mig. Jeg siger så pænt: "Jamen, vi er ikke voldelige folk. Vi vil bare gerne have vores penge tilbage."
"Okay," siger han. "Det bliver 2.000 euro."
Jeg svarer: "Det er i orden."

Så går der højst en uge eller to, og så får vi en fin rapport fra Control Risk Group, hvor der står, hvor han bor, hvad han laver, hvilke firmaer han arbejder i og lignende.

Jeg kunne så forstå på en senere samtale med Adam, at det var deres folk i Berlin, som havde fundet ham. Og Berlin er jo nok også et sted, hvor der er mange tidligere spioner, hvis man tænker lidt over det.

I hvert fald skriver jeg så ud til alle vennerne i det såkaldte Oak Table-netværk og fortæller, at han arbejder i en bestemt virksomhed i Schweiz. Og en af dem finder så ud af præcis, hvad han laver, hvor han er, og hvordan han kan kontaktes – og sender den information til mig.

Jeg skriver pænt til ham – og skriver også til hans chefer – at han har svindlet os grundigt. Og så mistede han vist nok det konsulentjob, den svindler.

Et par år senere er jeg til en Big Data-konference i Santa Monica i Californien. Og pludselig, inde i udstillingshallen, står vi ansigt til ansigt. Jeg bliver så forbløffet, at jeg ikke rigtig når at sige noget – og han forsvinder. Jeg har aldrig set en mand forsvinde så hurtigt, og jeg så ham ikke yderligere på den konference.

Så det var så det sidste, jeg så til Harro Wismar, som han hed.
Men ja – Control Risk Group, de kan noget.