Erindringer: Tante Grethe

Historien om Tante Grete

Historien om Tante Grete er en ret sjov historie.

Grete blev født i 1938 og var den ældste i en søskendeflok på fire, tror jeg. Hun besluttede sig for, at hun ville læse videre – hvilket holdt hårdt. Hendes far var lidt imod den fine skole, som de andre gik på, fordi han syntes, den var lidt fise fornem. Så blev der oprettet en ny type skole, der hed preliminær, som var en mellemting mellem realskolen (som jeg gik på) og gymnasiet. Jeg ved også, at min far benyttede sig af den nye ordning – han fik også en preliminæreksamen.

Men Grete fik altså sin preliminæreksamen, og hun havde også besluttet sig for, at hun ville ikke giftes, fordi hvis man blev gift, betød det, at man blev bundet til et hjem med børn, og så kunne man ikke komme ud og se verden – og det ville hun.

Det ender med, at hun efter at være blevet uddannet kontorelev (tror jeg) og have arbejdet hos et energiselskab, blev uddannet som socialrådgiver og brugte sit liv på det. Jeg kan huske som barn, at vi besøgte hende på Langeland – som også dengang var hårdt belastet rent socialt. Hun har også været i Maribo på Lolland og i Viborg i mange år.

Men hvis vi lige spoler tilbage til slutningen af 1950’erne og til 1960, så boede både Tante Grete og det, der skulle blive min mor og far, samt en person til, til leje i nogle værelser hos fru Hansen i Kolding.

Jeg ved, at min far, som var uddannet bankmand, men var gået over i militæret (fordi man kunne gøre karriere der, hvis man havde forstand på regnskaber), først forsøgte med Tante Grete. Og hun har selv karakteriseret det som, at et af forsøgene var næsten et voldtægtsforsøg. Så han har været meget kærlighedsramt, min far. Hun modstod alle tilnærmelserne og forblev ugift – eller single, som det jo hedder nu om dage.

Senere forsøgte min far med den fjerde person. Det opdagede Tante Grete – og hun vidste, at min mor var blevet lidt forelsket i min far. Så de fik stoppet det ved, at de bankede på døren og sagde, at de også ville have hvidvin – fordi min far havde kølet en flaske hvidvin ned i håndvasken på det lille fællestoilet. Det havde Tante Grete set. Og det var forbudt – fru Hansen ville ikke have hverken gæster eller alkohol på værelserne. Så min far var i forvejen lidt langt ude.

Men Tante Grete og min mor bliver så på værelset og "hygger sig", indtil den fjerde person (som jeg tror måske hed Birgit eller sådan noget) gik tilbage til sit værelse. På den måde fik man forhindret, at min far blev kæreste med hende.

Tante Grete siger, at hun et par uger senere skulle servere morgenmad for min mor. Det var noget, de gjorde på skift, hvis den ene skulle møde tidligere end den anden. Og med Tante Gretes ord: “Jeg åbnede døren… og så lukkede jeg den igen.” Så det betød, at min far og mor blev i hvert fald gift i Rosenholms Kirke i Hornslet – hvor min mor kom fra – i april 1960. Og så bliver jeg født den 4. maj 1961.

Tante Grete – ja, som nævnt – hun fortsatte med at arbejde som socialrådgiver.

I 1985 holdt mine forældre sølvbryllup, og Tante Grete var med. Hun var med i vores liv, fordi hende og min mor faktisk var blevet gode veninder. Hun har været med til de store familiebegivenheder og har jævnligt været på besøg. Hun sendte altid min lillebror og mig både fødselsdagsgaver og julegaver. En lidt sjov detalje er, at hendes håndskrift var der ingen af os, der rigtig kunne læse. Den var sirlig nok – vi kunne bare ikke læse den.

Til det sølvbryllup, mine forældre holdt i 1985, bød min morbror Tante Grete op til dans. Og det endte med, at de flyttede sammen, blev gift og faktisk levede lykkeligt, indtil Arne døde mange år senere.

Min morbror Arne havde haft et forhold. Han var først flyttet hjemmefra, da han var i 40’erne. Indtil da havde han boet i et lille kælderværelse under min mormor og morfars lejlighed i Hornslet, hvor han var skorstensfejer. Men da han møder Else, som flytter ind i en anden lejlighed i det samme hus, så ender det med, at de flytter til Horsens, hvor Arne får et job. De køber et parcelhus, og så bliver Else syg meget hurtigt derefter med en tumor i hjernen, som slår hende ihjel i løbet af ret kort tid. Det var et meget forfærdeligt forløb.

Så Arne var enkemand. Og det er så først en del år senere – til mine forældres sølvbryllup – at han byder Tante Grete op til dans. Og på den måde blev den person, der altid havde heddet Tante Grete, rent faktisk min tante.

Det er skønt på mange måder at kende en person, som har kendt én hele livet – men som også har kendt ens forældre, før de blev ens forældre. Det er en meget sjov situation. Så indimellem hygger vi os ganske gevaldigt med at tale om de ting.

Og som en af mine veninder engang sagde:
Alle har brug for en Tante Grete i deres liv.