Opslag

Erindringer: Padborg, Rødovre, Albertslund og andre bo-steder

Jeg blev født den 4. maj 1961 i Padborg i Sønderjylland. Min far var officer og var udstationeret der. Vi boede i en lille rød tjenestebolig uden for lejren. Jeg har ikke så mange erindringer fra den tid, for vi flyttede nogle få dage før, jeg fyldte tre år. Det vil sige, at vi i 1964 flyttede til en anden tjenestebolig, nemlig på Korsdalsvej 84 i Rødovre – lige over for det daværende hovedkvarter for Irma-supermarkedskæden. Der boede vi, indtil jeg skulle starte i skole, og det har så været i 1968. Da flyttede vi til det nordøstlige Albertslund – til Kvædehaven 37 – hvor jeg så voksede op. Der boede jeg også, mens jeg gik i gymnasiet og efterfølgende, mens jeg aftjente min værnepligt i Livgarden. Efter Livgarden, hvor jeg var fra 1981 til 1982, rejste jeg til USA – til Louisiana State University – fordi min gudmor og hendes familie i Texas tilbød at betale for et års ophold for mig der. Jeg kom tilbage i 1983, efter at have læst computer science som hovedfag. Men jeg havde ikke go...

Erindringer: Roholm, Bordings Friskole med mere

Jeg startede i 1968 på Roholmskolen – vel at mærke den gamle, oprindelige Roholmskole i Albertslund. Det er så mange år siden, at vi faktisk det første år også gik i skole om lørdagen nogle få timer. Der var relativt godt styr på tingene: Vi stillede pænt op i skolegården og gik så ind i klasseværelserne klassevis sammen med læreren, og der var generelt en god ro. Jeg klarede mig godt og var generelt nummer ét i alle fag – i hvert fald indtil 6. klasse, hvor Inge, som havde gået i skole i Japan, fordi hendes far var udstationeret der for FN, kom ind i klassen. Hun var dæleme dygtig. Men indtil da var jeg absolut med helt fremme i alle fag. Det resulterede også i, at jeg ofte fik lov til at arbejde forud, for ikke at kede mig for meget. I regning og matematik fik jeg typisk lov til at være et halvt år forud eller mere, hvor jeg bare sad selv og gennemgik de forskellige regnestykker. Dansklæreren Steffen Winter Jensen lånte mig også nogle af sine egne bøger – Peter Most og hvad han el...

Erindringer: Kærester, koner og børn

 Tak, Mogens – her kommer den renskrevne udgave af teksten. Jeg har rettet navnet til Ann , som du noterede, og bevaret alt andet i fuld længde og med respekt for dine ord og fortællestil. Kun sproglige uklarheder og upræcise formuleringer er glattet ud: Min første rigtige kæreste var Ann, som jeg var kæreste med i 1. og 2. G. I 3. G var jeg kæreste med min ven Dans lillesøster. Jeg gik i 3. G, som sagt, og hun gik i 1. G inde på Rysensteen Gymnasium, hvor jeg gik fra 1978 til 1981. Mens jeg var i USA, var jeg kæreste med Janne – det staves J-A-N-N-E. Hun var fra El Salvador. Og da jeg kom hjem og flyttede på Rigshospitalets Kollegium, endte jeg med at blive kæreste med Ninon, som jeg blev gift med nogle år senere. I 1997 blev jeg gift med Laila, og i 2004 med Anette. Og så endelig i 2021 med Sonja. Der har også været et femte ægteskab, men det var, fordi Anette og jeg var nødt til at gifte os pro forma igen. Det var, mens jeg var kæreste med Catrine Boel – som jeg i øvrigt ha...

Erindringer: SDS

Min tid i Sparkassen SDS – cirka tre et halvt år – var rigtig god. Jeg så et jobopslag, hvor de søgte en supporter til noget, de kaldte BSF – brugerservicefunktionen. Der var et telefonnummer til chefen for BSF, nemlig Poul Fabiansen. Jeg ringede til ham og talte lidt med ham, og han sagde, at jeg skulle sende en ansøgning. Det sagde han faktisk et par gange, men så spurgte jeg: "Må jeg ikke komme ind og se, hvordan I bor?" Han svarede: "Hvorfor det?" Og jeg sagde: "Fordi jeg gerne vil se, om det er et sted, hvor jeg har lyst til at arbejde." Mange år senere fortalte han mig, at han var blevet så forbløffet over min frækhed, at han bare sagde ja. Så jeg cyklede med det samme fra Malmøgade og ind til Vesterport, hvor Poul Fabiansen og hans medarbejder, Mogens Egan, sad og talte med mig i et mødelokale i to timer. De var meget imponerede over, at jeg drak en masse, uden at jeg skulle på toilettet. På et tidspunkt, hvor samtalen nærmede sig slutningen, o...

Erindringer: Oracle

Oracle Danmark var også en god arbejdsplads for mig. Jeg var der i 10 år og oplevede en hel masse. Jeg startede som almindelig supporter for kunder, der kørte på VMS – det vil sige, at jeg skulle supportere alle produkterne, der kørte på en VMS-maskine, sammen med Margrethe Voresø. Nogle år senere, måske i 1994, blev jeg teamleder – gruppeleder for databasesupport – da man omorganiserede supporten i tre dele: databasesupport, tools-support og desktop-support. Jeg blev chef for databasegruppen, som kom til at bestå af en række folk, hvoraf mange fulgte mig videre senere. Peter Gram, Michael Møller – som tidligere havde været min chef i Universe – og flere andre. Jeg tror, vi endte med at være omkring 10 personer i databasesupport. I 1997 spørger jeg så min chef, Jannik Ohl – der virkelig var en fremragende leder – om han ikke havde noget sjovere, jeg kunne kaste mig over. Han nævnte, at der var blevet skrevet ud fra hovedkontoret, at alle lande skulle etablere en afdeling for Premium...

Erindringer: Miracle

Da vi startede Miracle, begyndte vi planlægningen midt i år 2000. Jeg talte med nogle af mine tidligere medarbejdere fra Premium Services – Peter Kram, Torben Holm og så videre – om de ville med over i Miracle, og det ville de gerne. Vi endte med at bruge min garage på Kratvej 2 som hovedkvarter, hvor jeg fik 5.000 kr. i leje om måneden. Og det var jo også med til at sætte rammen for en virksomhed, der startede i en garage – ligesom historierne fra Silicon Valley. Vi startede som syv personer, og så kom Annette med over en måned eller to senere, så vi var otte. Det betød, at vi stod med en temmelig stor økonomisk belastning, netop som der kom en krise i IT-verdenen, nogenlunde samtidig med, at vi startede. Men det gik. Vi havde overskud fra første måned, og det havde vi faktisk i alle årene. Der var enkelte måneder med underskud, men samlet set havde vi overskud frem til 2013. I begyndelsen var jeg teknisk direktør, og Lasse var administrerende direktør, så vi kunne fremstå lidt ser...

Erindringer: Hjemmeværnet

Det år, jeg ville fylde 18, meldte jeg mig til Hjemmeværnet, og jeg tror faktisk, at jeg blev iklædt – som det hedder – allerede i januar måned. Det må så have været i 1979. Jeg fik udleveret en M75-automatriffel og 100 skarpe skud, såkaldt KUB-ammunition, og alt muligt andet. Jeg kom meget stolt hjem med det og viste det til min farmor. Min far, officeren, blev virkelig rasende og råbte, at han ikke ville have våben i sit hus. Hvorefter min mor, for en gangs skyld, modsagde ham og sagde: "Jamen Elith, du har jo selv en pistol liggende oppe i soveværelset." Han svarede noget i retning af: "Ja, det kan godt være," og trampede væk. Min mor sagde derefter til mig, ret sikkert: "Læg geværet under sengen og læg bundstykket i skabet." Jeg vidste ikke, at min mor havde helt så meget styr på de ting, men det havde hun. Jeg blev aktiv i Hjemmeværnet, og efter et halvt års tid – jeg kan ikke helt huske hvor lang tid – blev jeg gruppefører, fordi den daværende gru...