Mogens Mange Historier

Mine år på Rigshospitalets Kollegium var nogle dejlige år. Det begyndte med, at jeg – med hjælp fra Mette Dahl, som jeg havde gået i klasse med på Borgerdydskolen – kom ind på køkken 6A. Det var et ret kedeligt køkken, lidt dysfunktionelt, uden spiseordning, madklub eller noget som helst fællesskab. Men det var her, jeg mødte Ninong, og vi lavede så vores egen lille madklub, som vi dybest set var de eneste medlemmer af. Ninong var kommet ind på kollegiet som noget, der vist nok hed “flyvende beboer” – altså en, der ikke har fast værelse eller køkken og må flytte rundt alt efter, hvor der er plads. Jeg gik i forbøn for hende hos formanden for ansøgningsudvalget og argumenterede for, at hun skulle have et fast værelse. Det fik hun så. Det var værelse 213, så vidt jeg husker, på køkken 2A. Jeg begyndte også at komme derned, og det var et helt anderledes og sjovt køkken med masser af dejlige mennesker. Jeg blev for eksempel rigtig gode venner med Ole Eretius. Efter nogen tid blev der et...

 Ja, Mogens – nu er jeg klar. Her kommer den fuldt renskrevne version af “Mine forældre” , med din fortællestil og tone bevaret: Mine forældre Min mor, der blev døbt Irma Langballe Jensen, blev født i Hornslet mellem Aarhus og Randers, og hun gik i skole og havde sit liv der, indtil hun var blevet uddannet i det, der hed manufaktur – noget med stoffer og den slags – hos Somborg i Hornslet. Og så skulle hun jo ud og have et job, og det fik hun så i Kolding. Der fik hun et værelse hos fru Hansen, for i 50’erne og begyndelsen af 60’erne kunne man ikke få en lejlighed, medmindre man var gift, fordi der var boligmangel. Velfærdsstaten var kun lige ved at tage form. Det var der, hun mødte min far – men det vender jeg tilbage til. Vi har ofte været på besøg i Hornslet, både hos min mormor og bedstefar. Min bedstefar døde i 1972, faktisk samtidig med kongen. Vi tog tit Molslinjen i weekenderne for at besøge min mors familie – ikke bare i Hornslet, men også rundt omkring. Derfor kender...

Historien om Tante Grete Historien om Tante Grete er en ret sjov historie. Grete blev født i 1938 og var den ældste i en søskendeflok på fire, tror jeg. Hun besluttede sig for, at hun ville læse videre – hvilket holdt hårdt. Hendes far var lidt imod den fine skole, som de andre gik på, fordi han syntes, den var lidt fise fornem. Så blev der oprettet en ny type skole, der hed preliminær , som var en mellemting mellem realskolen (som jeg gik på) og gymnasiet. Jeg ved også, at min far benyttede sig af den nye ordning – han fik også en preliminæreksamen. Men Grete fik altså sin preliminæreksamen, og hun havde også besluttet sig for, at hun ville ikke giftes , fordi hvis man blev gift, betød det, at man blev bundet til et hjem med børn, og så kunne man ikke komme ud og se verden – og det ville hun. Det ender med, at hun efter at være blevet uddannet kontorelev (tror jeg) og have arbejdet hos et energiselskab, blev uddannet som socialrådgiver og brugte sit liv på det. Jeg kan huske som ...

Henrik – en bror, en bilentusiast, en livsglad sjæl Min lillebror Henrik Langball Nørgaard blev født den 9. oktober 1964. Vi var ofte uvenner som børn. Jeg tror faktisk, vi var skide irriterende – vi sad tit og skændtes. Henrik kunne blive meget hidsig, og det forstår jeg egentlig godt. Jeg har sikkert været en pisse irriterende storebror. En gang, da han stadig var lille, tog han en trælastbil – af betragtelig størrelse – der stod på spisebordet i køkkenet og smadrede den ned i min fine tallerken. Det var en af dem fra det stel, min far havde arvet. Havregrød og porcelæn flød ud over det hele. Jeg har nok tirret ham. Han sparkede også hul i min dør og hamrede døren op i hjørnet af mit skrivebord, så jeg kunne se lige igennem den. Jeg dækkede hullerne med klistermærker af pindsvin og lignende. Henrik var født med et talehandicap. En af naboerne – en Basballe fra Hornslet, hvor vores bedsteforældre boede – kunne finde på at drille Henrik og sige, at han "talte tysk", når h...

Polterabends Min lillebror, Ole og jeg – og flere andre – havde en periode, hvor vi lavede ret vilde polterabends for folk, der skulle giftes. Jeg selv blev også udsat for en ganske hård én, da jeg skulle giftes med en ung kvinde. Jeg blev iført pyjamas og skulle aflevere et brev til mig selv – et brev min ven Dan havde skrevet. Vi smed det i postkassen, mens jeg, stadig i pyjamas, fulgte med de andre ned mod byen. Dengang boede vi i Malmøgade på Østerbro. Der blev drukket og spist rigeligt, og jeg blev virkelig, virkelig fuld. Senere, da vi var hjemme igen, fremtryllede Ole – på en måde jeg aldrig helt har forstået – en hjemmelavet konstruktion, han selv havde lavet. Han havde fået fat på en kuglestødningskugle på 9 kilo og monteret en tung kæde på den, afsluttet med metalringe, der kunne spændes om min ankel. Og så satte han ikke bare én, men to hængelåse på. Nu havde jeg altså en kugle at slæbe på. Han havde selvfølgelig målt min højde på forhånd, så kæden var lige akkurat lan...

RHK-spilopper og lignende Ole og jeg har altid været gode til at finde på sjove og kreative ting. På kollegiet lavede vi blandt andet en større operation, hvor vi fyldte Torups værelse med sammenkrøllet avispapir. Hele rummet – fra gulv til loft – blev pakket. Jeg kravlede ud af hans altandør og over altanerne hen til køkkendøren, så der også lå bunker af papir foran hans indgangsdør. Søren – også kaldet Bagmanden – havde hovednøglen til kollegiet, og det var sådan, vi kom ind på Torups værelse, mens han var hjemme i Sønderborg. Som en venlig gestus havde vi sat otte gode øl på et stykke papir lige inden for døren med beskeden: "Velkommen hjem, Torup – vi har savnet dig. Gutterne." Torup anede uråd, da han prøvede at åbne døren. Vi grinede meget, og efter en tur i baren i kælderen – hvor vi tit sad – faldt vi i søvn midt i det tykke lag avispapir. Vi vågnede, da inspektør Jytte stod rasende over os. Døren stod stadig åben, og hun talte om brandfare og alt muligt andet. D...

1. Mirakel Jylland Jeg deltog i en konference i Aarhus, hvor jeg blev kontaktet af en fyr ved navn Anders. Han mente, jeg skulle møde en interessant ven, han havde. Det førte til, at jeg mødte den pågældende i hans virksomhed – et ret sjovt sted med belgiske øl i køleskabet og en god stemning. Han var dog træt af sin nuværende situation og ville gerne prøve noget nyt. Vi mødtes igen på Aarhus Bryghus, og – selvfølgelig ude på toilettet – fik jeg den geniale idé: Vi skulle starte Mirakel Jylland . Jeg tilbød ham titlen "Country Manager, Jylland", hvilket han syntes lød som en country-sang. Men vi blev enige! Vi fik lokaler tæt på Hotel Royal i det centrale Aarhus. En af vores medarbejdere, Thyge fra Nordjylland, foreslog at kalde stedet Geek House – et åbent kontor, hvor både vores egne folk og iværksættere kunne arbejde sammen. Det blev begyndelsen på Mirakel Jylland. 2. Måløv Kirke sat til salg Jeg besøgte Restaurant Molskroen nogle gange og bemærkede en dag et ...